Klubtur til Silkeborg
Tidspunkt
30.08.2024 kl. 15.00 - 01.09.2024 kl. 24.00
Sted
Hotel Scandic
Beskrivelse

Klubtur til Silkeborg

Nu kan du til efteråret igen komme med på klubtur til Silkeborg som byder på nogle af de lækreste MTB spor man kan komme i nærheden af i Danmark

Søhøjlandet har nogle af Danmarks bedste mountainbike ruter i de bakkede og kuperede skove omkring Silkeborg.
Her kan du give den gas i alt fra skarpe sving, hop og store højdemeter og over til nybegyndervenlige spor.

Der er masser af muligheder:
- MTB på sporet Danmarks tag
- MTB-sporene i Nordskoven
- MTB-spor Vesterskoven
- Silkeborg BikePark
- samt yderligere spor ved Ry og Skanderborg

Du kan finde mere info om sporene her på Visit Aarhus

I år er turen lagt samtidig med at der køres MTB Tour Silkeborg løb lørdag d. 31 august hvor der er start og mål ved Danmarks Outdoor Festival, som også afholdes denne weekend.
Som deltager i MTB Tour Silkeborg får du udleveret et gratis dagsarmbånd, der gælder lørdag til festivalen til en værdi á 99 kr.

Danmarks Outdoor Festival er for alle og inspirerer til mere udeliv. Festivalen har mange aktiviteter, der alle har det til fælles, at de foregår udenfor. Der er foredrag, hvor du kan høre om andres eventyr og blive inspireret til dine egne, og der er boder med tøj, udstyr og andet, der kan forsøde dit udeliv. Danmarks Outdoor Festival afholdes den 30. august - 1. september 2024 i Lunden i Silkeborg.
https://www.dgi.dk/mtbtoursilkeborg

Tidspunkt:
Fredag d. 30 august - søndag d. 1 september 2024, vi mødes til aftensmad fredag kl. 19.00 på hotellet.

Sted:
Hotel Scandic - Udgårdsvej2, 8600 Silkeborg
På hotellet er der adgang til pool, sauna og fitnessrum.

Mad og drikke:
Fra fredag aften til søndag morgen serveres der stor morgenmads-buffet og aftensmad bestående af 3 retter i restauranten, drikkevarer skal man selv købe.

Pris (3280,- kr) :
Dobbeltværelse (for 2 personer, 1640 kr pr person) med halvpension, morgenmad og aftensmad. Adgang til værelser fredag fra kl. 15.00, værelser skal forlades søndag senest kl. 12.00
Du skal selv finde en makker som du kan bo på værelse sammen med.
Transport til og fra Silkeborg skal du selv sørge for at arrangere og sker for egen regning.
Lige som sidste år hjælpes vi ad med at lægge biler til og få arrangeret noget fælleskørsel og hver enkelt bil aftaler nærmere omkring detaljer for hvornår der tages afsted om fredagen.

Tilmelding: Bindende tilmelding senest d. 24 juni 2024.

Der er adgang til aflåst container hvor vores cykler kan blive låst inde og derudover er der fri adgang til hotellets bikepit hvor der bl.a. findes vandslange.

Der er sendt mail til alle medlemmer med link til tilmelding 

Hillerød MTB Klub