Nyhedsbrev nr. 4 - 2023
Så har efteråret gjort sit indtog og vinteren ligeså og dermed også årets sidste nyhedsbrev.
- Velkommen til nye medlemmer
- H12 løb 2024 - tilmelding er åben
- Klub turen til Isaberg 2024
- Der køres også MTB i juleferien
- Status fra træner/guide møde
- Brug klubbens hjemmeside
- HUSK klubbens sponsorer
Velkommen til nye medlemmer
Siden sidste nyhedsbrev i september har klubben fået 3 nye medlemmer.
Velkommen til Marianne Peitersen, Lars Stibius og Carsten Røjgaard. Vi ses til træning og på sporet.
Vær med til at tage godt imod klubbens nye medlemmer og bidrag til at de får nogle gode oplevelser sammen med klubben.
H12 MTB løb 4. maj 2024 - husk at tilmelde dig.
Til næste år, præcist lørdag d. 4 maj, bliver der igen afholdt 12 timers løb i Tisvilde Hegn.
Det er altid en hyggelig og sjov dag i skoven hvor mange medlemmer fra klubben har deltaget de tidligere år.
Det kunne være fedt hvis klubben igen til næste år kunne deltage med mange hold.
De første deltagere har allerede skrevet sig på deltager-listen, og der er også plads til dig.
Du kan læse mere om tilmeldingen på FB og dette link.
Her er en stemning-video fra løbet i år
Klub turen til Isaberg 2024, dato'en er klar.
Ulla har igen haft kontakt til Isaberg Mountainbike Resort og dato'en for klubbens tur i 2024 er nu på plads. Det bliver fra fredag d. 7 juni til søndag d. 9 juni 2024.
Så sæt allerede nu et stort X i kalenderen, du vil få nærmere besked om tilmelding osv. i det nye år.
Isaberg tilbyder spor på alle niveauer - store og små, begyndere og elite, med varierende længder og forskellige sværhedsgrader.
Næsten 200 km fordelt på 20 MTB-spor, pumptracks og tekniske spor fyldt med hop, og rockgardens.
Der er teknikområde og lift muligheder, så noget for enhver. Sydsveriges største mountainbike destination.
Derudover er der mulighed for: Rodelbane, trætop bane, forhindrings bane, vandring, sauna flåde og masser af hygge
Du kan se nogle dejlige billeder fra turen i år.
Der køres også MTB i juleferien.
I juleferien fra lørdag d. 23/12 til lørdag d. 31/12 begge dage inkl. vil der ikke være faste instruktør/guides tilstede.
Det vil derfor være op til de medlemmer der møder op, at fordele sig på passende hold, og byde ind med at guide et hold.
Ændringerne gælder både klubbens voksen- og børne/ungdoms-hold.
Vi håber at du får nogle dejlige ture i juleferien og del meget gerne dine foto's fra skoven på klubbens FB side, tag dem gerne med #hillmtbklub.
HUSK at vi lørdag d. 30/12 ønsker hinanden godt nyår efter turen i skoven med et glas champagne og kransekage. Læs mere og tilmeld dig her
Status fra træner/guide møde.
Onsdag aften d. 22/11 brugte 13 af klubbens trænere og guides 3 timer sammen for bl.a. at tale om klubbens nuværende hold og om hvordan vi fortsat kan styrke os som klub.
Du kan læse hele referatet fra mødet her.
Vigtigt fra mødet er bl.a. denne update fra B&U:
Klubben savner børneguides/trænere - ikke overraskende, men endnu mere aktuelt, for de to nuværende trænere, Palle og Dan, stopper til foråret 2024 d. 1. april ! - og hvad så ?
Herefter vil der være forældre træning, dvs at de forældre som aftaler at kommer, kører selv med de unge. Vi håber meget at der er interesse blandt nogle af forældrene for at overtage træner/guide tjansen og klubben støtter selvfølgelig op om og hjælper med tilmelding til børnetrænerkursus samt tilmelding til relevante teknikkurser.
Træner/guide jobbet på B&U er ikke tidskrævende. Du/I vil komme med i klubben guideteam, hvor der afholdes 2-3 møder pr. år. Derudover tid til børnetrænerkursus og evt. teknikkursus.
Tag meget gerne allerede nu fat i Dan og Palle og aftal nærmere så vi kan få sat gang i processen.
Ligeledes er alle klubbens trænere og guides inviteret til et førstehjælpskursus d. 6/1-24, evt. ubesatte pladser vil blive tilbudt klubbens andre medlemmer
HUSK klubbens sponsorer
Husk at tænke på klubbens sponsorer hvis du skal have fikset noget som de kan hjælpe med.
Klubbens Sponsorer er:
- Malerfirmaet Morten Nannberg
- IT Eksperten
- Brønshøj Kloak
- Nybolig Hillerød
- Peak Physique
- Bad dog Creative
- CE Service
Husk også at Harmonia Corpus ved Morten Skjørbæk stadig tilbyder Body-SDS behandlinger til alle klubbens medlemmer med 100 kr. rabat på alle behandlinger. Klinikken ligger i Hillerød centrum og du kan booke tid via hjemmesiden. www.harmoniacorpus.dk
Du kan se klubbens rabataftaler med vores andre samarbejdspartnere her
Nyttige MTB-links.
MTBX - Mountainbike Magasin på nettet, læs mere her
Cykelstart - Tests, artiker og guides , læs mere her
MTB løb, events og arrangementer, læs mere her
DGI Mountainbike, læs mere her
Brug klubbens hjemmeside.
Du kan ud over opdateringer og begivenheder på klubbens Facebook grupper også kan følge med i klubbens aktiviteter på vores hjemmeside.
Derudover kan du også finde meget anden information på hjemmesiden, det er bare med at kigge lidt rundt.
Har du input til kommende nyhedsbreve eller savner du noget information må du endelig tage kontakt til bestyrelsen, du er også velkommen til at skrive en mail på kontakt@hillmtbklub.dk
Hold øje med klubbens facebook grupper Voksne, B&U og Mandfolk hvor der løbende kommer nye informationer.
Husk at klubben er baseret på frivilligt arbejde og at du med dit engagement, involvering og gode ideer er med til at forme klubben.
Bestyrelsen ønsker dig en dejlig jul samt et lykkebringende nytår, vi ses i skoven.