Gravel - Fart, Grus, Asfalt og hvor ender vi ?


NYHED med opstart d. 26 April 2025.

Som et forsøg starter vi et Gravel hold op.

 

Hvis du synes den Nordsjællandske natur noget der skal opleves på grus og asfaltveje.

 

Hvad kan du forvente ?

Gravel er for dig, som gerne vil køre på forskellige underlag såsom grus, asfalt og små stier og hvad naturen ellers byder på. Tempoet vil variere en del alt efter hvilket underlag vi rammer.

 

Lørdags Gravel.

Vi starter op med at køre om lørdagen, og drømmen er at føre det videre til hverdage hvis tilslutningen bliver god.

Hvor vi kører en 2-timers tur fra kl. 9.30-11.30, her vil vi udforske den Nordsjællandske natur. På sådan en tur kører vi nok et sted mellem 35 og 50 km.
 
Inden afgang bliver der fortalt hvor turen går hen.

Hvor kører vi ?

Vi starter fra klubbens base på Frydenborgvej 27, Hillerød, og ruller direkte ud det Nordsjællandske landskab, hvor vi nyder friheden på de 2 hjul.

 

For hvem?

Gravel er åbent for både mænd og kvinder, der har en rimelig grundform og lidt erfaring på Gravel.
 
Hvis du kan lide at køre i et jævnt tempo, udfordringer og få sved på panden – så er dette noget for dig! 

Vores instruktører 

Vores guides er erfarende og passionerede, der brænder for at give dig en fantastisk oplevelse. 
De hjælper dig med teknik, tips og tricks og motivation, så du både kan udvikle dig og have det sjovt på cyklen. 
Vi kører sammen, hjælper hinanden og sørger for, at ingen bliver efterladt. 

 

 Husk at medbringe:

 Drikkedunk – hydrering er vigtigt!

 Energi-snack – så du ikke går sukkerkold.

 Ekstra slange – hvis du skulle være uheldig at punktere.

Lys i vintermånederne – vi kører året rundt, også når det bliver mørkt!

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram