Nyhedsbrev nr. 2 - 2025
Sommer sæsonen er godt igang, og dermed er det også blevet tid til årets andet nyhedsbrev. 😀
🔹 Velkommen til nye medlemmer
🔹 Sæson opstart 26. april 2025.
🔹 B&U - status
🔹 Status på teknikbane renovering
🔹 Justering til klubbens hold.
🔹 Klubben er vært ved afdeling af MTB Vintercuppen 2025/26
🔹 Kør en is og Kør-selv i sommerferien
🔹 MTB Marathon 2025
🔹 HUSK klubbens sponsorer
🔹 Nyttige MTB links
🔹 Brug klubbens hjemmeside
🔷 Velkommen til nye medlemmer.

Siden sidste nyhedsbrev i marts kan vi byde velkommen til 17 nye medlemmer i klubben.
De nye medlemmer er: Birgitte Weisbjerg, Hugo Bergen, Jukka Poulsen, Christian Skytte, Kim Haugaard, Niels Bonniksen, Mads Hindborg, Jørgen Eskildsen, Hjalte Lund Nielsen, Elin Søndergaard Vest, Bjarne Pliniussen, Simon Søborg Stokholm, Niklas Holtne, Vera Stenbæk, Thorbjørn Eiberg, Camilla Hansen og Vilfred Bohsen.
Velkommen til jer alle og vi ser frem til mange gode oplevelser sammen med jer.
🔷 Sæson opstart 26. april 2025.
Klubbens vision er at være en inkluderende breddeklub.
Derfor bad bestyrelsen, guideudvalget der stod for at afholde årets “Opstart”, om, at nå bredt ud og gøre så mange som muligt opmærksomme på klubben.
Dette arbejde begyndte i efteråret 2024, hvor et planlægningsmøde blev afholdt med alle klubbens guider.
Her blev flere arbejdsgrupper nedsat til at varetage opgaver s.s. video optagelser, planlægge træningsture, tekster til sociale medier mv.
De forskellige opgaver blev løbende løst af klubbens guider og i foråret 2025 blev der sat gang i promovering af klubben.
På generalforsamlingen i marts 2025, blev det besluttet, at klubben også skulle have et Gravel hold, om lørdagen.
Der blev lavet opslag på Facebook og Instagram, samt annoncer både online og fysisk i Hillerød Posten.
Link til Hillerød posten 23 april 2025.https://frederiksborgamtsavis.e-pages.pub/titles/hip/301/publications/1444/pages/12/articles/2257848/13/1
Selve opstartsdagens forløb
På dagen for opstarten d .26 april 2025 var der stor aktivitet omkring klubbens nye lokaler og græsplænen ved containeren.
Mange medlemmer hjalp med at sætte borde og bænke op til de mange gæster, der var mødt op for en hyggelig tur i skoven.
Kl. 09:30 samledes over 95 personer på græsset, klar til at tage afsted. Efter en kort velkomst fra Thomas O og formand Stig, blev deltagerne fordelt på flere forskellige hold og trillede ud i skoven.
Kl. 10 begyndte Børn & Unge også deres træning, og mange børn og unge kom også afsted ud i skoven.
Da græsplænen var tom for glade MTB'er, blev der gjort klar til deres hjemkomst. Grillen blev tændt, og ca. 250 indkøbte pølser blev grillet på den store grill, som klubben havde lånt af StreetLab.
Kl. 11:45 bød Stig alle velkommen tilbage og erklærede klubbens nye lokaler for åbne.
Der var god stemning omkring bordene, med masser af snak, grin og hygge på tværs af hold.
En stor tak til alle, der gav en hånd med og gjorde dagen til en succes.

Flere billeder fra dagen kan ses her.
🔷 B&U status.
Martin fra B&U fortæller:
"Der er dejligt at der er begyndt at komme flere unge medlemmer 👍🏻 og flere fædre 👍🏻
Vi er startet på at dele op i 2 hold nu og det går rigtig godt 💪🏼
De store får lov til at blive udfordret på sporet og de små får samtidig rykket deres grænser 🙂"
Der har været en god tilgang til B&U holdet og der er nu 18 børn og unge i klubben.

🔷 Status på teknikbane renovering.
Vi har nu opnået fuld finansiering, så vi kan gå i gang med at renovere banen. Stort tak til Thomas Janca for at stå for ansøgninger til finansieringen.
Finansieringen kommer fra:
😀 Nordea-Fonden: 100.000kr
😀 Østifterne: 50.000kr
😀 DGI: 100.000kr
Vores budget var oprindeligt på 210.000kr, men DGI gav 40.000kr mere end forventet, hvor alle penge er øremærket til banen.
Derfor har vi aftalt med Danny Sørensen fra MTB JoyTracks, at han laver en endnu federe bane end først aftalt.
Til glæde for os alle i klubben samt alle andre, der bruger den.
Som I kan se, er der allerede leveret de første læs af den knuste granit, der skal bruges som toplag. Mere følger senere, for der skal bruges 80-100 tons!
Danny går i gang med renoveringsarbejdet sidst i august og det forventes at vare ca. 1 måned.
Da ingen i bestyrelsen rigtigt ved hvad en super god teknikbane indebærer, er vi glade for at Hans Henrik Langkilde er med som rådgiver på sidelinjen – tak for det 💪

🔷 Justering til klubbens hold.
Vi vil gerne dele en anden opdatering med jer – og samtidig sende et kæmpe TAK afsted.
Hans Henrik Langkilde har valgt at stoppe som tovholder og instruktør for Flow & Fun-holdet. Han har været en kæmpe drivkraft og har lagt masser af tid og hjerte i at skabe fede ture og god stemning på sporet.
Vi skylder ham en stor tak for den indsats og det fællesskab, han har været med til at bygge op.
Da det primært har været Hans Henrik, der har stået bag Flow & Fun holdet, har vi i bestyrelsen besluttet at lukke Flow & Fun-holdet ned – i hvert fald i den form, det har haft.
Tusind tak til Hans Henrik – som stadig er medlem i klubben og til jer, der har kørt med på holdet.
Vi håber, vi ses derude på sporet alligevel – og hvem ved, måske dukker der nye initiativer op igen senere.
🔷 Klubben er vært ved afdeling af MTB Vintercuppen 2025/26
Vi har som klub fået muligheden for at være værter for en afdeling af MTB Vintercuppen i Nordsjælland 25/26.
Cuppen er for alle, der har lyst til at kører MTB over efterår/vinter/forår.
Som klub vil vi gerne være aktive i MTB miljøet, og deraf også være med til at afvikle MTB løb.
De sidste par år har cuppen haft flere medlemmer af vores klub på start listen.
Selv om du ikke lige kører løbet, så kom endelig med og giv en hånd. Tag gerne fat i Thomas Olsen eller Carsten Uldbrandt.
Hvis du som forældre til et B&U medlem vil give en hånd, så sig endelig til, det kræver ikke specielle færdigheder at være hjælper.
De unge kan selvfølgelig også deltage som hjælpere.
Datoen er fastlagt til søndag d. 16 november 2025 og der vil løbende komme mere information ud.
Den nuværende plan er at løbet afvikles i skoven omkring Tysker plantagen, og med start/mål område ved vores klubhus.
Du kan se/læse mere om 2024/25 løbet her. https://mtbvintercuppen.dk/ eller Facebook gruppen.
Hvis du gerne selv vil kører løbet, så kan du uden problemer også give en hånd med opsætning af banen eller lignende inden løbet, så du også kan deltage 😀

🔷 Kør en is og Kør-selv i sommerferien.
Det er et faktum at sommerferien banker på døren og igen i år vil klubben lørdag d. 28 juni byde på en is efter vores tur i skoven, hvor vi kan ønske hinanden en god ferie.
Vi mødes på græsset ved teknik-banen ca. kl 11.30 hvor der vil være is klar.
Husk at vælge Deltager på begivenheden, så vi ved hvor mange is Hjem-Is bilen skal tage med.

Da klubbens trænere og guides også har fortjent at holde sommerferie vil der i sommerferie perioden ikke være en fast instruktør/guide tilknyttet de enkelte hold.
I denne periode vil der derfor være KØR SELV ture, de bliver slået op på FB, men det vil være op til de fremmødte selv at dele hold og guide på turen.
Ændringerne gælder både klubbens voksen- og børne/ungdoms-hold. Første træning efter sommerferien er tirsdag d. 12/8 for voksen holdene og lørdag d. 16/8 for B&U holdene.
🔷 MTB Marathon 2025.
Ligesom de mange forrige år bliver der igen i år mulighed for at køre MTB løb i skovene omkring Hillerød, nemlig i årets udgave af MTB Maraton med startskud fra Teglværket søndag d. 5 oktober.
Du kan læse mere og tilmelde dig her: https://mtbmaraton.dk/
Der er allerede 19 friske ryttere fra klubben der har tilmeldt sig, de fleste på 57 km, og der er også plads til dig, det bliver en fest.
🔷 HUSK klubbens sponsorer
Husk at tænke på klubbens sponsorer hvis du skal have fikset noget som de kan hjælpe dig med.
 |  (Morten kører selv i klubben)
|
 (Jacob og Janif kører selv i klubben)
|  |
(Dennis kører selv i klubben)
|
 (Pernille kører selv i klubben) |  (Carsten kører selv i klubben) |
|
Husk også at Harmonia Corpus ved Morten Skjørbæk (kører selv i klubben) stadig tilbyder Body-SDS behandlinger til alle klubbens medlemmer med 100 kr. rabat på alle behandlinger.

Klinikken ligger i Hillerød centrum og du kan booke tid via hjemmesiden www.harmoniacorpus.dk
Du kan se klubbens rabataftaler med vores andre samarbejdspartnere her
🔷 Nyttige MTB-links.
MTBX - Mountainbike Magasin på nettet, læs mere her
Cykelstart - Tests, artiker og guides , læs mere her
MTB løb, events og arrangementer, læs mere her
DGI Mountainbike, læs mere her
Kurser hos MTB-Tours, læs mere her
MTB spor i Danmark, læs mere på Rideon.dk
🔷 Brug klubbens hjemmeside.
Du kan ud over opdateringer og begivenheder på klubbens Facebook grupper også følge med i klubbens aktiviteter på vores hjemmeside.
Derudover kan du også finde meget anden information på hjemmesiden, det er bare med at kigge lidt rundt.
Har du input til kommende nyhedsbreve eller savner du noget information må du endelig tage kontakt til bestyrelsen, du er også velkommen til at skrive en mail på kontakt@hillmtbklub.dk
Husk at klubben udelukkende er baseret på frivilligt arbejde og at du med dit engagement, involvering og gode ideer er med til at forme klubben.
