Hej, vi er Hillerød MTB Klub

Om Klubben.

Hillerød MTB Klub er en mountainbike klub som har eksisteret siden 2014. Klubben holder til på det gamle Teglværk på Frydenborgvej 27P i Hillerød og det er her vi mødes til vores ugentlige ture som primært køres i Gribskov. Det er også her at vi har bygget en teknik-bane som alle er velkommen  til at benytte. 

Hos os er der plads til alle, ingen krav til MTB færdigheder da vores fokus er at vi skal have det hyggeligt og sjovt med mountainbike som det fælles omdrejnings-punkt.

Vi uddanner løbende en række af vores medlemmer som MTB-trænere, så via dit medlemskab og trænernes vejledning får du mulighed for at forbedre dine evner på din mountainbike. Du får bl.a. mulighed for at lære den grundlæggende teknik, som er så vigtig for at kunne færdes sikkert i skoven.

Vi lægger stor vægt på det sociale samvær i klubben og vi opfordrer alle medlemmer til at støtte op om og være aktivt deltagende i klubbens aktiviteter

Som medlem i klubben forventes det at du bidrager og deltager i det omfang du har mulighed for det,  både ift. klubbens ture, men også hvis der er nogle andre opgaver, s.s events, arbejdsdage på klubbens teknik-bane og lign. 

Du kan læse mere om klubbens Vision, Værdier og Mål på denne side

Vi arrangerer også klub-ture ud af huset, bl.a andre steder i Danmark eller det kunne også være til udlandet Sverige, Polen, Tyskland.
Mindst en af disse klub-ture vil være egnet for hele familien. Desuden har vi også udflytter ture den sidste lørdag i måneden, hvor vi flyttet vores træning til andre spor end Gribskov.

Hvad enten du er ny på mountainbike eller mere garvet, har klubben flere hold, så det vil være muligt at finde et hold der passer netop dit niveau. Læs mere om holdene.

Har du en E-MTB er du også velkommen hos os, du skal bare følge anvisningerne fra den guide der står for holdet, og så skal du huske at dem på analog cykler lige skal puste lidt når de er kommet op af bakkerne!

Du kan følge os på klubbens Facebook side,  Facebook gruppe og Facebook for børn og unge. Du kan også finde information i klubbens kalender om vores træninger, ferie-perioder samt andre vigtige begivenheder.

Vores LinkedIn side er her: https://www.linkedin.com/company/hillmtbklub 

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte klubben her.

Har du allerede været med ude og køre nogle gange og ønsker at blive medlem af Hillerød MTB klub, så kan du tilmelde dig her.

Vi glæder os til at se dig i klubben til en hyggelig og sjov tur i skoven og på sporet :)
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram