MTB opstart 18 April 2026!

Du indbydes til at deltage i klubbens opstart for årets sommer ture.

Alle der har lyst til at kører med i skoven er velkomne. Der er hold for begynder-øvet niveau for Børn og Unge samt for voksne.

Hillerød MTB klub er en bredde klub, der har hold for alle der vil være med!

Hos os skal man ikke være i super form eller have den dyreste cykel for at deltage.

Vi er i dag ca. 130 medlemmer og vi vil så gerne have dig med på holdet også!

På vores hold må man selvfølgelig gerne kører på E-Bike, se venligst klubbens E-Bike regler. 

Du kan kører med gratis 3 gange inden du melder dig ind i klubben.

Mødested: På græsplænen ved Det gamle teglværk, Frydenborgvej 27 R, 3400 Hillerød

Det er et krav at man tilmelder sig til vores opstart d. 18 April.

Tilmelding for børn og voksne d. 18 April : TILMELDING (Du opretter nemt en profil, benyt evt. Facebook som login)

Generelt bedes alle tilmelde sig de begivenheder der oprettes, således at vi ved hvor mange der deltager.

Har du ikke lige fået tilmeldt dig, så møder du selvfølgelig bare op alligevel, men vi kan løbe tør for kage hvis du ikke er tilmeldt. 


Program for lørdag 18 April

ca. kl. 9.00.  Klubhuset/Pladsen åbnes, mød op og snak med de andre, der kan købes en kop Ness kaffe i klubhuset!

kl. 9.30 : Der bydes velkommen og alle voksne og børn&Unge fordeles på hold, hvorefter der køres i skoven.

kl 11.30: Alle hold kommer retur til start området.

Kl 11.30: Vi mødes ved klubhuser og hygger os en times tid, og snakker om dagens tur. Klubben byder på et stykke kage og en sodavand til alle deltagere.

I vores klubhus kan man tale om dagens tur i skoven og købe en kop kaffe eller en ekstra sodavand, der betales med mobilePay. (forældre/søskende til B&U er selvfølgelig også velkomne her)


Program for følgende lørdage

ca. kl. 9.00.  Klubhuset/Pladsen åbnes, mød op og snak med de andre, der kan købes en kop Ness kaffe i klubhuset!

kl. 9.30 : Der bydes velkommen og alle voksne fordeles på hold, hvorefter der køres i skoven.

kl. 10.00 : Der bydes velkommen til B&U deltagerne, hvor der deles op i hold.

kl 11.30: Alle hold kommer retur til start området.

Kl 11.30: Vi mødes ved klubhuser og hygger.

I vores klubhus kan man tale om dagens tur i skoven og købe en kop kaffe eller en sodavand, der betales med mobilePay. (forældre/søskende til B&U er selvfølgelig også velkomne her)


Vi har følgende hold om lørdagen:

  Børn og Unge: Starter kl. 10.00 og slutter 11.30

  • Begynder
  • Øvende

Børn under 10 år skal have en voksen med på cykel.

  Voksne: Starter kl. 9.30 og slutter 11.30

  • Bike10/Begynder.
  • Bike 15
  • Bike 20
  • Bike 25

Efter turen i skoven er der fælles hygge og afslutning.

Du kan læse meget mere om vores hold under vores hold beskrivelser her.

Vi glæder os til at se dig.   



Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram